Idékonkurrencer sætter skub i innovationen på arbejdspladsen
Idé- og casekonkurrencer er populære værktøjer til at skabe innovation i store virksomheder. Men det kræver omtanke og et blik for menneskelige dynamikker at få gevinster ud af dem, fortæller Hanne Westh Nicolajsen, som blandt andet har lavet casestudier hos Rambøll.
Institut for Business ITForskningHanne Westh Nicolajseninnovationforretning
Skrevet 23. januar 2017 09:19 af Vibeke Arildsen
Hvad forsker du i lige nu?
Jeg er blandt andet interesseret i, hvordan man bruger teknologi til at få medarbejdere til at skabe innovation. Jeg har kigget meget på idékonkurrencer, senest gennem et casestudie hos Rambøll, hvor jeg fulgte implementeringen af en social platform, der gør det muligt for medarbejdere at komme med idéer, kommentere på hinandens idéer, og vælge ’vindere’.
Hvis man laver idékonkurrencer helt åbne, får man typisk for lidt aktivitet, fordi det bliver ufokuseret. Man skal helst have konkrete problemstillinger eller spørge medarbejderne, om de har ideer til nye services eller måder at gøre tingene på inden for bestemte områder. Rambøll lavede fem indsatsområder. Deres fokus var ikke kun at skabe innovation, men også at få medarbejderne til at tænke mere innovativt, så man ikke kun får idéer fra den sædvanlige håndfuld. Så vi undersøgte, om man kan bruge et teknisk værktøj til at hive flere medarbejdere ind.
Hvad har du fundet ud af indtil videre?
Rigtig mange medarbejdere har ikke rigtig mod på at afgive idéer. Dels føler de sig ikke særlig innovative, dels er de usikre på, hvad innovation overhovedet er. Men i takt med at de ser, at der kommer idéer ind i platformen, begynder de at kigge og tænke ”så kan jeg også være med”. Alle idéer er supervigtige, fordi nye ideer som regel giver inspiration, men et problem ved idékonkurrencer er, at mange af idéerne hverken vinder eller bliver til noget. Det giver mindre lyst til at deltage. Hos Rambøll lod man derfor grupper af folk vinde og lovede også at implementere mindst tre idéer.
For at finde vinderne lod Rambøll medarbejderne stemme med virtuelle penge, så der var lidt gamification over det. Det gav en masse vidensdeling og netværksopbygning, fordi folk fik øje på hinandens idéer på tværs af organisationen. Men det duede ikke til at finde de bedste idéer, for her træder de sociale dynamikker i spil – man stemmer på dem, man kan lide, og de idéer, man forstår. Så det endte med, at Rambøll screenede alle idéer og udvalgte fem ud over vinderne, der også havde potentiale.
Selv når man bruger en teknologi til at give alle en stemme, kan den ikke stå alene. Det kræver en stor indsats i forhold til at gøre det nemmere at bidrage for folk, der ikke er vant til det. Man skal opsøge dem, der ikke plejer at bidrage og måske også at belønne ideer, der ikke bliver realiseret.
Hvad er det mest spændende ved dit felt?
Når virksomheder begynder at ’lege’ med innovation, kan der ske nogle ting, man ikke troede var muligt. Det er fantastisk, hvor meget man kan opnå med ret lidt, og hvor lidt man omvendt kan opnå med ret meget, hvis ikke man forstår de menneskelige dynamikker. Mindre målstyring, mere plads til at eksperimentere, begå fejl og høre flere medarbejdere – det, tror jeg, kan fremme innovation.
Hanne Westh Nicolajsen, lektor, telefon +45 7218 5073, email hwni@itu.dk
Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk