Skip to main content ITU
Logo
  • Uddannelser
    • Bachelor
    • BSc i Global Business Informatics
    • BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • BSc i Softwareudvikling
    • BSc i Data Science
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på bachelorniveau
    • ITU Summer University på bachelorniveau
    • Kandidat
    • MSc i Digital Innovation & Management
    • MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • MSc i Softwaredesign
    • MSc i Data Science
    • MSc i Datalogi
    • MSc i Spil
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på kandidatniveau
    • ITU Summer University på kandidatniveau
    • Studieliv
    • Spørg en studerende
    • Kvinder i tech
    • Studenterorganisationer
    • Studiestart
    • Labs for studerende
    • Specialpædagogisk støtte (SPS)
    • Studie- og Karrierevejledning
    • Besøg ITU
    • Åbent hus
    • Studerende for en dag
    • Studiepraktik i uge 43
    • Coding Café for unge kvinder
    • IT-Camp for unge kvinder
    • For gymnasielærere
    • Besøg ITU med klassen
    • Digital Dannelse
    • Coding Class
  • Efteruddannelser
    • Efteruddannelser
    • Se alle efteruddannelser
    • Besøg og arrangementer
    • Master i it
    • Om Master i it-ledelse
    • Sådan søger du ind
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Enkeltfag
    • Se udbud af enkeltfag
    • Enkeltfag på masterniveau
    • Sådan søger du ind
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Korte kurser | ITU Professional Courses
    • Se alle korte kurser
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
  • Forskning
    • Forskningsektioner
    • Data Science
    • Data, Systems and Robotics
    • Digital Business Innovation
    • Digitalization Democracy and Governance
    • Human-Computer Interaction and Design
    • Play Culture and AI
    • Software Engineering
    • Technologies in Practice
    • Theoretical Computer Science
    • Forskningscentre
    • Center for Digital Play
    • Center for Climate IT
    • Center for Computing Education Research
    • Center for Digital Velfærd
    • Forskningscenter for offentlig IT
    • Danish Institute for IT Program Management
    • Centre for Information Security and Trust
    • ITU Research Portal
    • Find forsker
    • Find forskning
    • Forskningsenheder
    • Forskningscentre
    • Forskningsektioner
    • Forskningsgrupper
    • Labs
    • Forskningsetik og -integritet
    • God forskningspraksis
    • Tekniske rapporter
    • Tekniske rapporter
    • Ph.d.-skole
    • Om Ph.d.-skolen
    • Ph.d.-kurser
    • Ph.d.-forsvar
    • Ph.d.-stillinger
    • Ph.d.-håndbog
    • Ph.d.-support
  • Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med Studerende
    • Projektsamarbejde
    • Projektmarked
    • Studiejob
    • Projektopslag
    • Job- og projektbank
    • Employer Branding
    • IT Match Making
    • Sådan ansætter du en ITU'er
    • Lav opslag i Jobbanken
    • Innovation og samarbejde
    • Læs mere om innovation og samarbejde
    • ErhvervsPhD
    • Ansæt en Erhvervs-p.hd
    • Maritime Hub
    • Innovation og iværksætteri
    • ITU Business Development
    • ITU NextGen
  • Om ITU
    • Om ITU
    • Presse
    • Stillinger
    • Kontakt
  • ENG
Brugbare resultater fra dine data på få dage
ITU  /  Presse  /  Nyheder fra ITU  /  Brugbare resultater fra dine data på få dage

Brugbare resultater fra dine data på få dage

Virksomheder og offentlige organisationer får hele tiden at vide, at data er værdifulde. Men mange ved ikke, hvordan værdien bedst udnyttes. Hvordan får man værdi ud af de store datamængder? Datasprints er en metode til at udforske data systematisk og hurtigt. Michael Hockenhull er forsker på IT-Universitetet og giver her en gennemgang af metoden.

Institut for Business ITEfteruddannelsebig dataforretning

Skrevet 6. december 2016 12:39 af Ninna Gandrup

- Jeg plejer at sammenligne datasprints med hackatons, fordi de to metoder har mange ligheder: man arbejder intensivt over få dage med data. I et datasprint sætter man et hold af personer med forskellige roller, som arbejder tæt sammen om at udforske data i en periode på fx to-tre dage. Holdet rengør, analyserer og visualiserer data i en iterativ proces og forholder hele tiden resultaterne til de forretnings- og projektmæssige målsætninger, som man har sat sig for at udforske med data, forklarer Michael Hockenhull.

I et datasprint sætter man et hold af personer med forskellige roller, som arbejder tæt sammen om at udforske data i en periode på fx to-tre dage.

Michael Hockenhull

I et datasprint kan man opstille en konkret udfordring, eller man kan vælge en mere åben tilgang, hvor man undersøger, om data kan gemme på helt nye indsigter. Et Data Sprint, der for nylig blev afholdt på IT-Universitetet af Novo Nordisk, IBM og Deloitte, er et eksempel på sidstnævnte. Her brugte studerende en weekend på at lede efter nye indsigter om folkesygdommen diabetes i offentligt tilgængelige datasæt. De studerende undersøgte blandt andet, hvorvidt man kan forudse, hvem der bliver ramt af diabetes, og om der er sammenhæng mellem søvnvaner og diabetes.

Brugbare resultater på kort tid
Der er flere fordele ved at arbejde i datasprints:

  • Det kræver ikke faste ressourcer til tekniske analyser af data
  • Forskellige it-kompetencer arbejder tæt sammen og intensivt med store mængder data
  • Man får brugbare resultater på meget kort tid, som kan forstås af ikke-teknikere

- Særligt, når man har rigtig meget data, kan det være utilstrækkeligt bare at lave et dataudtræk, da de ikke i sig selv fortæller særlig meget om den situation, der har skabt data. Dataudtræk er som orakler. De giver tvetydige svar. Med datasprints kan man lave hurtige prototyper på datamodeller og diskutere mønstre i de data, der trækkes ud. Man kan også arbejde systematisk med data fra kilder udenfor virksomheden som fx sociale medier, offentlige registre eller data, som man køber sig adgang til. Det spændende er, når man forholder forskellige datatyper til hinanden, hvilket kan give nye indsigter, fordi de forskellige datatyper kræver, at man vover pelsen og tolker mere på data, og på hvordan datakilderne komplimenterer hinanden, fortæller Michael Hockenhull.

Datasprint metoden er tænkt som en måde at styrke kommunikation mellem specialister og ledelse. Metoden hjælper derved til, at ledelsen kommer med helt ind i kernen af dataudtrækkene, men i første omgang på lige fod med specialisterne.

Michael Hockenhull

Datasprints styrker kommunikation mellem ledelse og specialister
Hele pointen med et datasprint er at få forskellige folks kompetencer til at mødes omkring nogle centrale spørgsmål. Flerfagligheden stiller krav til, at data præsenteres, så alle deltagere kan analysere resultaterne. Derfor har holdet også en designer med, der skal sikre overskuelighed og formidling af resultaterne.

- I det øjeblik, at programmøren bare så meget som kigger på data, er han allerede i gang med at tage beslutninger. Datasprint metoden er tænkt som en måde at styrke kommunikation mellem specialister og ledelse. Metoden hjælper derved til, at ledelsen kommer med helt ind i kernen af dataudtrækkene, men i første omgang på lige fod med specialisterne. Datasprintholdet stiller desuden med en storyteller, der har særlig analytisk tæft, siger Michael Hockenhull.

6 trin til et vellykket Data Sprint i en virksomhed
Et datasprint kan sikre en vigtig kontakt mellem specialister og beslutningstagere, og derfor er der også nogle rammer, der skal være på plads, for at opnå et vellykket datasprint.

1: Sæt et hold
Først vurderer man, hvilke kompetencer og hvor mange folk, man har til rådighed. Derefter sætter man sit hold. Afhængig af datasættets størrelse, virksomheden størrelse og formålet med sprintet, kan holdet være på mellem fem og 20 mennesker. Man uddeler opgaver og italesætter holdets forskellige kompetencer og ekspertise. Det vigtige er, at følgende roller er udfyldt, men en person kan godt have flere roller:

  • Programmør: kan lave udsnit af data
  • Analytiker: kan analysere data
  • Domæneekspert: en der kender det fænomen, men har data på
  • Projektleder/storyteller: styrer processen, afdækker behov og interesser
  • Designer: der laver prototyper på visualisering af data, så data kan formidles til organisationen
  • Ledelse: skal sikre buy in i organisationen og retningslinjer for Data Sprintet

2: Eksplorativt eller ej
Man skal finde ud af, hvad man vil bruge datasprintet til. Vil man arbejde eksplorativt med at udforske og undersøge data i relation til fx nye forretningsmuligheder? Eller har man mere specifikke behov for informationer, som skal styre processen? Her skal beslutningstagerne være med til at vurdere, hvad formålet med datasprintet er.

3: Kræver tid og ressourcer
Et datasprint kræver tid og ressourcer til at fordybe sig i processen. Derfor skal man sikre, at organisationen er med. Holdet skal bestå af personer, der går helhjertet ind i opgaven, og som kan lide at sidde og nørde med data. Endelig kræver det en koncentreret indsats fra start til slut, hvilket typisk vil sige to til tre dage.

4: Så går man i gang
I datasprintet går de forskellige aktører i gang med deres roller. Metoden minder om en agil Scrum-proces, hvor man over to til tre dage laver en række kontrollerede analyser i forsøget på at finde de udsnit af data, som er mest interessante at arbejde videre med.

  • Projektlederen har til opgave at facilitere en dialog mellem dem, der har spørgsmål og dem, der har ekspertisen. Vedkommende skal sørge for, at gruppen fortsætter ad den rette sti.
  • Programmøren laver et udsnit af data på baggrund af input fra projektlederen/storytelleren
  • Analytikeren analyserer data
  • Designeren laver visualiseringer og formidler data
  • Processen gentager sig indtil alle vinkler af datasprintets mål er afdækket

Under datasprintet tjekker projektlederen løbende ind hver anden eller tredje time for at sikre dialogen mellem holdet og beslutningstagerne. Vedkommende vurderer, om holdet finder noget interessant og udstikker retningen, hvis processen udvikler sig.

5: Storytelling er centralt
I datasprints er storytelling afgørende, fordi det er det, der formidler resultaterne til beslutningstagerne. Når analytikerne har lavet dataudtræk, og designeren har lavet visualiseringer, er det storytellerens opgave at præsentere dem og matche dem med datasprintets mål. Visualisering er en essentiel måde at forstå data på, som gør det nemmere for storytelleren at sikre samspil mellem forskellige lag i fx en organisation.

6: Hvornår ved man, om man har nok?
Ofte sætter tid og ressourcer en naturlig begrænsning for arbejdet. Det er holdets opgave at finde de data, der har værdi inden for rammerne. Det kan både være forretningsmæssig værdi i form af nye forretningsmuligheder, men det kan også være værdi i form af nye perspektiver, som man ellers ikke ville have opdaget. I sådanne tilfælde er det ikke sikkert, at man finder et entydigt svar, eller det kan være, at man ender et helt andet sted, end man havde forestillet sig.

Kursus: Visionær ledelse i den data-drevne organisation

IT-Universitetet udbyder et kursus, der giver ledere metoder til at omfavne de nye muligheder, som store datamængder tilbyder. Kurset tilbyder en tilgang til data i organisationer, hvor lederen fortolker og forstår data gennem sin egen ekspertise snarere end at se data som neutralt instrument til at aflæse organisationen. Kurset er henvendt til ledere, analytikere, rådgivere og andre, der ønsker at forstå digitale data. Gennem projektarbejde introduceres forskellige metoder til datavisualisering og analyse, herunder arbejdes med metoden datasprints. Der arbejdes med problemstillinger fra egen organisation og med de muligheder datavisualisering og analyse åbner for i forhold til beslutningsprocesser. 

Læs mere om kurset her.

ETHOS Lab

ETHOS Lab er et laboratorium på IT-Universitetet, der arbejder med eksperimenterende samfundsvidenskabelige og digitale metoder, blandt andet datavisualisering, big data, story-telling og social medier. Ethos Labs forskere tilbyder datasprints som en konsulentydelse efter nærmere aftale. Kontakt ETHOS Lab på ethos@itu.dk, hvis du vil vide mere om dette tilbud. ETHOS Lab er også hjem for forskningsprojektet ’Styring i et data-drevet samfund: Hvordan data skaber nye forbindelser mellem stat og borger’, som er støttet med 7,7 millioner kroner fra VELUX FONDEN.

Nyheder

"De vil ramme os på tilliden"

"De vil ramme os på tilliden"

6. maj 2025

Som en del af videnskabsfestivallen Forskningens Døgn havde IT-Universitetet og Dagbladet Information samlet en række eksperter for at tale om cyberkrig i Danmark, og hvor klar vi er til det. Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab Torsten Schack Pedersen deltog også i samtalen.

Professorportræt: Nutan Limaye skubber til grænserne for beregningskompleksitet

Professorportræt: Nutan Limaye skubber til grænserne for beregningskompleksitet

1. maj 2025

Den 22. maj 2025 kl. 14:30 vil professor Nutan Limaye fra sektionen Theoretical Computer Science holde sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: “My reflections on the last two decades and Complexity Theory”.

Professorportræt: Anna Vallgårda vil udfordre designet af omsorgsteknologi

Professorportræt: Anna Vallgårda vil udfordre designet af omsorgsteknologi

24. april 2025

Den 9. maj 2025 kl. 14.30 holder professor Anna Vallgårda sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: ”Radical Redesign of Care Technologies”.

Er Danmark klar til cyberkrig?

Er Danmark klar til cyberkrig?

8. april 2025

En gruppe forskere fra IT-Universitetet i København undersøger, hvad Danmark kan lære af Ukraine i forhold til at forberede sig på cyberkrigsførelse. Cyberkrigsførelse påvirker ikke kun regeringer og virksomheder, men også civile, og forskerne spørger, hvad der skal gøre, hvis vi bliver angreb

Forskere vil lære matematikelever kritisk tænkning med data science

Forskere vil lære matematikelever kritisk tænkning med data science

31. marts 2025

I et nyt forskningsprojekt på IT-Universitetet og Københavns Universitet vil en gruppe forskere undersøge, hvordan data science kan blive en del af gymnasiets matematikundervisning for at give eleverne et bedre grundlag for kritisk tænkning og mulighed for at belyse og nuancere påstande de møder i deres hverdag.

Ny bog er en guide til succesfuld AI-implementering

Ny bog er en guide til succesfuld AI-implementering

28. marts 2025

Kunstig intelligens har stort potentiale i organisationer, men hvordan realiserer man det i praksis? Lektor og underviser på ITU’s Master i IT-ledelse, Carsten Lund Pedersen, er medforfatter til bogen ”Gunstig Intelligens,” der som den første af sin slags udstikker en kurs mod succes med AI-projekter i organisationen. Bogen kan forudbestilles nu.

ITU forsker sikrer bevilling til sikkerhedsoptimering af AI-systemer

ITU forsker sikrer bevilling til sikkerhedsoptimering af AI-systemer

19. marts 2025

Lektor Alessandro Bruni fra IT-Universitetet i København er i øjeblikket på Advanced Institute of Science and Technology i Japan, hvor han samarbejder med andre forskere om at udforske det matematiske fundament for verificering af maskinlæringssystemer. Projektet er støttet af Carlsbergfondet.

Professorportræt: Vasilis Galis fandt sin forskningsvej i Athens metro

Professorportræt: Vasilis Galis fandt sin forskningsvej i Athens metro

13. marts 2025

Den 28. marts 2025 kl. 14.30 holder professor Vasilis Galis fra sektionen Technologies in Practice sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: ”Research against dead time”.

ITU-forsker undersøger valg i Grønland

ITU-forsker undersøger valg i Grønland

11. marts 2025

Den 11. marts 2025 er der valg til Inatsisartut (Grønlands parlament). I flere år har forskere fra ITU ledet af professor Carsten Schürmann og Center for Information Security and Trust undersøgt valg og muligheden for internetvalg i netop Grønland og valget i dag er ingen undtagelse.

DFF-støttet ITU-projekt skal udvikle teoretisk fundament for probabilistiske sessionstyper

DFF-støttet ITU-projekt skal udvikle teoretisk fundament for probabilistiske sessionstyper

6. marts 2025

Stigende teknologisk kompleksitet kræver en probabilitisk tilgang til kritisk vigtige it-systemer. Et nyt forskningsprojekt, anført af lektor på ITU Marco Carbone, vil skabe fundamentet for probabilistiske sessionstyper.

Urbane motorveje er barrierer for sociale forbindelser

Urbane motorveje er barrierer for sociale forbindelser

5. marts 2025

Forskere fra IT-Universitetet i København har bevist, at urbane motorveje begrænser sociale relationer i de 50 største byer i USA. Det er det første kvantitative studie af barriereeffekten af urbane motorveje i reduktionen af sociale relationer på tværs af nabolag.

Ny forskning skal finde effektive strategier til epidemiforebyggelse

Ny forskning skal finde effektive strategier til epidemiforebyggelse

26. februar 2025

Adjunkt på ITU Jonas Juul modtager Novo Nordisk Fondens Data Science Investigator-bevilling på knap 6,5 mio. kr. til et projekt, der bl.a. skal forbedre statistiske metoder til at forudsige smitteudbrud.

Within Limits – en kunstinstallation om beregningskraft og ressourcebegrænsning

Within Limits – en kunstinstallation om beregningskraft og ressourcebegrænsning

24. februar 2025

Den 7. marts inviterer kunstner Jacob Remin sammen med lektor James Maguire og postdoc Frauke Mennes fra Center for Klima-IT på ITU til åbningen af Within Limits – en kunstinstallation, der stiller spørgsmålstegn ved beregningskraft og ressourcegegrænsning.

ITU-studerende og -alumner vinder priser ved Copenhagen Gaming Week

ITU-studerende og -alumner vinder priser ved Copenhagen Gaming Week

21. februar 2025

ITU var repræsenteret med spil udviklet af både studerende og alumner fra universitetet ved Copenhagen Gaming Week og 'Spilprisen', som fandt sted i sidste uge. Studerende fra MSc Games vandt prisen for 'Best Student Game', mens alumner fra samme studieprogram vandt for 'Best Debut'.

Video: Kan kunst hjælpe os til at forstå AI?

Video: Kan kunst hjælpe os til at forstå AI?

13. februar 2025

Kunster og ekstern lektor på ITU, Mogens Jacobsen, arbejder med at lave digital kunst og bl.a. har skabt værker, der afslører iboende bias i de datasæt, som kunstig intelligens er trænet på.

Nyt forskningsprojekt vil finde mere inkluderende metoder til at udvikle algoritmer

Nyt forskningsprojekt vil finde mere inkluderende metoder til at udvikle algoritmer

10. februar 2025

Lektor Veronika Cheplygina har modtaget en ”Novo Nordisk Data Science Investigator”-bevilling på knap 11 mio. kr. Bevillingen kommer til at finansiere forskning i, hvordan mere inkluderende undervisnings- og forskningsmiljøer kan lede til bedre algoritmer for medicinsk billeddannelse.

Speciale om digital kløft i fængslerne vinder pris

Speciale om digital kløft i fængslerne vinder pris

31. januar 2025

Tre studerende fra ITU har vundet Institut for Menneskerettigheders Specialepris for deres speciale ”Fængslets digitale kløft”. I specialet undersøges det, hvordan den digitale kløft mellem indsatte i danske fængsler, og det omgivende samfund kan udbedres.

Ny forskning fra ITU analyserer angreb på store sprogmodeller

Ny forskning fra ITU analyserer angreb på store sprogmodeller

16. januar 2025

Hvad motiverer nogle til at manipulere med store sprogmodeller, og hvordan bærer de sig ad? I et nyt studie definerer forskere fra ITU såkaldt ”red teaming” af sprogmodeller for at øge sikkerheden i teknologien.

Jakob Grue Simonsen bliver ny prorektor på IT-Universitetet i København

Jakob Grue Simonsen bliver ny prorektor på IT-Universitetet i København

22. november 2024

Jakob Grue Simonsen, der kommer fra en stilling som institutleder på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, har fokus på trivsel og samarbejde, når han tiltræder som prorektor på ITU d. 1.januar 2025.

Ny bog sætter fokus på digital stress på arbejdspladsen

Ny bog sætter fokus på digital stress på arbejdspladsen

21. november 2024

Interview: Tidligere ph.d.-studerende på IT-Universitetet, Raluca Stana, har sammen med sin daværende vejleder, lektor Hanne Westh Nicolajsen, skrevet en bog, som skal hjælpe virksomheder med at håndtere teknostress.

Kontakt os

Telefon
+45 7218 5000
E-mail
itu@itu.dk

Alle kontaktoplysninger

Tilgængelighedserklæring

Find os

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark
Find vej

Følg os

ITU Student /
Privatliv /
EAN-nr. 5798000417878/
CVR-nr. 29 05 77 53 /
P-nummer 1005162959

Denne side er udskrevet fra https://itu.dk/404